ab67616d0000b27319d7f0a50f327ad46600359d

Valeur/Siberg - Det Drejende Punkt

Hvordan beskriver man en tidsånd? Hvordan beskriver man hvordan firserne oplevedes indefra? Valeur/Siberg forsøger at give et svar, ved at tage på landevejen igen med ”Forstaden krydser sit spor”. Prøve at vise tiden som den var, men også se tilbage på den fra det sted vi står nu. Der vil blive læst tekster, spillet musik og fortalt historier fra firserne. Teksterne fra dengang er uredigerede og måske nærmest en slags tidsmaskine – mens anekdoterne og en række nyere digte fungerer som tilbageblik på firserne. Tilsammen får det skabt et signalement af tiden. For dem der er unge nu, er Valeur/Siberg en mulighed for at kigge ind i et andet årti.

For Michael Valeur blev firserne især oplevet gennem punk og bz-bevægelsen – for Jesper Siberg gennem den elektroniske musik, som fik helt nye muligheder efter at punken slog igennem. Men fælles for dem var firsernes tidsånd, flugten fra forstaden ind til byen. Fornemmelsen af at leve i en tid hvor ingen var optimistiske i forhold til fremtiden – og man netop derfor valgte at leve intenst i nuet. En tid hvor det vigtigste måske ikke var om noget var ”positivt eller negativt”, men snarere om det var ”dybt eller overfladisk”.

80'erne var domineret af 70'ernes skygger. Socialdemokraternes stivnen, der bl.a. resulterer i en hårdhændet sanering af Nørrebro – og en forstad med tæt betonbyggeri. Oliekrisen og den efterfølgende recession. Hippiebevægelsens mere eller mindre forfejlede forsøg på at skabe alternative samfund og ovenover det hele den kolde krig og atomtruslen. I 70'erne, var kunsten ekstremt søgende, ofte med et politisk håb om en bedre verden. I 80´erne tog man hul på et ekstremt kommercielt årti. Den del af 70´erne, der bedst overlevede, var discoen, som vi i modkulturen hadede af et godt hjerte. Det vi havde med fra 70’erne var centreret omkring rockmusikken og dens personligheder. Bowies skiftende figurer, krautrockens søgen efter en ny europæisk (tysk) identitet, punkens nedbrydning af musikbranchen og Enos nedbrydning af rockmusikken via ambientmusik.

For Valeur/Siberg var det en tid med jobs over hele Danmark – lige fra Ungdomshuset, Roskilde festivalen og til Falkonersalen. Men også optrædener på alle provinsens biblioteker, højskoler og endda for langtidsfangerne i Horsens Statsfængsel. Og så var der de andre i tiden: Sort Sol og Michael Strunge som de begge kendte fra Hvidovre – eller der var Dan Turèll som de lavede en fælles optræden med til ”Tresserne møder firserne”, engang ude ved Nordhavn. Firser-historierne står i kø.

Tekst og musik følges ad gennem hele forløbet. Det er ikke sådan at musikken er klistret på teksten eller omvendt. De to ting er smeltet sammen i deres eget unikke udtryk. I løbet af en time vil teksterne bevæge sig fra kontante hurtige punktekster fra startfirserne, til de mere sorte og dystopiske tekster fra midtfirserne – for at ende i korte eftertænksomme tekster fra nutiden. Tekster om dengang og nu – hvordan man stadig lever med den tid der har været, selvom alting er forandret.

Det samme gør musikken. Startfirsernes klange bliver spillet med datidens keyboards, rytmebokse og tidens lidt spinkle lyd, mens lyden af midtfirserne er præget af tungere beats og brugen af live-sampling, som Valeur/Siberg var blandt de første til at bruge. Ligesom teksterne bevæger sig i tid, gør musikken det også, og ender i helt andre musikalske landskaber når vi når frem til vores tid.