R-130117-1286133665.jpeg.jpg

Trackliste

1. Neo-Love Tango

2. Abnormal

3. Vatican Reggae

4. Crosses Of Verdun

5. Moment

6. Ice Age + Moving Ice

7. Ice-Age

8. Moving Ice

9. Insect Danger

10. Neutra + Keep Dancing!

11. Neutra

12. Keep Dancing!

Scatterbrain - Keep Dancing

Det er i år 25 år siden, at Scatterbrains debutalbum udkom, og i den anledning udsendes det nu – takket være Glorious Records – langt om længe på CD. Scatterbrain er noget af et kultnavn inden for dansk rockmusik, da det var en af de første grupper herhjemme, hvor de elektroniske instrumenter fyldte lige så meget i lydbilledet som de traditionelle rock-ditto – og i øvrigt var dér, den senere så kendte Hilmer Hassig (Love Shop, Lars H.U.G. m.fl.) for første gang markerede sig for alvor.

Inspirationen fra navne som Kraftwerk, David Bowie og Brian Eno er tydelig på Keep Dancing, der er præget af smådystre og klagende, men smukke sange som Abnormal om dominans og Neutra, hvor atomkrigen lurer i kulissen, men også har plads til den mere humoristiske Vatican Reggae, en skarp kritik af katolske, askese-fikserede præster over en spøjs reggae-rytme. Den mørke tone klinger dog tydeligst, også takket være Jesper Siberg og Morten Torps skiftevis kølige og smådesperate vokaler og de uhyggelige klageråb, der får lov at være albummets sidste "ord". Keep Dancing var et gennemført, nyskabende værk i 1981, og det er det stadig 25 år efter.