132286200_3687072801314551_5385264518359

Trackliste

  1. Rising And Falling Points Of Dust

  2. Love At Last Sight

  3. The Devil Travels Fast

  4. Something Very Clouded

  5. With You And Against Everything

  6. A City Winter

  7. The Same House Seen From All Possible Angles

  8. Someone Spent His Life With Her

  9. We Leave Tonight

  10. Windmills

  11. Postcard Margins

Moi Caprice - We Had Faces Then

Et af Danmarks ubetinget bedste bands, moi Caprice, har udgivet deres 4. album. Med det seneste album, ”The Art of Kissing Properly” (2006), indkasserede bandet lutter fremragende anmeldelser fra den danske presse; det var faktisk tæt på at være et sandt triumftog af flotte ord og lovprisninger. Fællestrækket i de fleste anmeldelser var, at dette var gennembrudsalbummet; den plade som for alvor løftede bandet fra blot at være talentfuldt til nu for alvor at være et af de store danske navne, som man holdt øje med og sammenlignede nye talenter med.

Selvsamme album indbragte dem også indtil flere P3 hits samt 2 DMA nomineringer og sidst men ikke mindst, vandt de en steppeulv award som årets orkester. Der er derfor naturligvis store forventninger til det kommende album.

 

Det nye album, med titlen ”We Had Faces Then”, er produceret af moi Caprice i samarbejde med Jeff Knowler (som de også lavede sidste album med). Mixet af John Goodmanson (som de har valgt pga. af hans fantastiske mix af Blonde Redhead). Indspillet i Sweet Silence med hjælp fra Flemming Rasmussen.

Pladen fortsætter i nogen grad sporet fra den forrige, men tempoet er generelt sat en smule ned, mens lydbilledet er blevet suppleret med flere korstemmer, samt markante stryger- og blæserarrangementer. En på mange måde mere rolig plade, som tekstmæssigt vender sig bort fra det begærsfyldte univers, der tidligere har været et gennemgående tema, mod mere metafysiske tematiseringer over tidens gang og de valg, hvormed vi præger den.