131940660_3516329458435722_8896315271953

Moi Caprice - The Places We Have Loved

Efter næsten 12 års pladepause vendte moi Caprice i februar tilbage med deres femte studie-album; Becoming Visible, der ligesom bandets bagkatalog udkom på Glorious Records. Nu er bandet igen klar med ny musik – en EP med fire numre – der udsendes kort deres udsatte turné.

 

Becoming Visible markerede afslutningen af en lang, udefineret pause for moi Caprice, og skulle fra 12. marts 2020 have været fulgt op med den første turné i Danmark i mere end ti år. Det satte corona-virussen som bekendt en stopper for.

 

De ni koncerter blev derfor rykket til august og september, og selvom corona-situationen jo langt fra er overstået bliver turnéen gennemført. Dog må publikum overvære koncerterne siddende og spillestedernes kapacitet er væsentligt nedsat. Det forhindrer dog ikke bandet i at glæde sig til at komme ud og møde publikum med det nye – og naturligvis blandet med det gamle – materiale.