132851813_3288884854555114_5761559217086

Trackliste

  1. The Only Happy Boy in Copenhagen

  2. Daisies 

  3. Riding in Cars with Girls 

  4. Artboy Meets Artgirl

  5. Chinese Butterflies

  6. The Sun & The Silence 

  7. Summerfool

  8. Airholes Make Echoes 

  9. Girls in the Trees 

  10. Berceuse 

Moi Caprice - Once Upon a Time in the North

Once upon a Time in the North er moi Caprice's debutalbum, udgivet i 2003. I efteråret 2002 blev æteren på P3 bombarderet gang på gang med sangen Daisies. Et storladent nummer, der med drømmevokaler og en næsten eventyragtig instrumentering var svær at slippe. Bag nummeret stod den nordjyske kvartet Moi Caprice, der tidligere havde fået fuld opbakning fra Danmarks Radio. Men det musikalske venskab mellem de fire medlemmer startede allerede i 1996, og det kan undre én, at det talentfulde band først debuterede med et album i starten af 00'erne. Et daværende pladeselskabs forlis var dog en af årsagerne.

I stedet for at smide håndklædet i ringen, brugte Moi Caprice tiden på at skrive nye numre. Derfor indeholder 'Once Upon A Time In The North' også en samling langtidholdbare popsange, der vil få englene til at synge om kap. Den sprudlende 'Artboy Meets Artgirl' blander legesyg surf og britpop, mens den storladne 'The Sun And The Silence' leder tankerne hen på Gangway og Mew. Balladen 'Chinese Butterfly's' pianostrofer blander sig flygtigt med flygelhorn, violin og cello og balancerer knivskarpt på følsomhedens vignetter. Moi Caprice er historien om bandet fra norden, der på sin debut spiller pop med så meget indhold, at ethvert andet band i genren må være misundelig.