132962866_3770031089744530_1534097974550

Moi Caprice - All We Fear Is Love

Det er ikke meget mere end syv år siden moi Caprice udgav deres første single "Daisies" og siden da har de været blandt de mest produktive bands i Danmark. Tre EP´er blev udgivet før debutalbummet udkom i marts 2003 og siden da er yderligere tre albums føjet til diskografien i hhv. 2005, 2006 og 2008.

Bandet har modtaget et utal af anmelderroser og nomineringer og i 2007 blev det desuden til en steppeulv som årets danske band. Evnen til at skrive fængende singler har gennem alle årene desuden sikret moi Caprice markant airplay, ikke mindst i Danmark, men også store dele af Europa, samt amerikanske college radios. Nu opsummerer og afrunder moi Caprice med singleopsamlingen "All We Fear Is Love - A Singles Collection", som samler fjorten af bandets singler, samt tilføjer to nye numre. Som nævnt opsummerer pladen årene, der er gået og den udvikling, bandet har gennemgået i løbet af årtiet og afrunder desuden det lange samarbejde med Glorious Records, hvorefter moi Caprice skifter til Tigerspring, hvor de langsomt vil påbegynde arbejdet på dere femte plade. Bonus CD´en indeholder en række alternative udgaver af numre fra alle de foregående plader.