131042635_4725714594166442_4273860175646

Moi Caprice - Advent

Et godt stykke oppe i de svenske skove ligger et hus i en by, der hedder Bösebo. Huset tilhører tvillingerne Frederik og Fridolin Nordsø, og det er her, de og deres venner tager op, når de skal koncentrere sig om at skabe ny musik. Hvis man kender lidt til de to brødres cv, kan man så også hurtigt regne ud, at numre fra bands som The William Blakes, The Mountains og moi Caprice og soloplader fra Michael Møller og Kristian Leth er blevet skabt deroppe.

Nu har moi Caprice så igen været i Bösebo, og bandet er kommet hjem med fire nye numre, som bliver udsendt som en jule-EP med den velvalgte titel, ‘Advent’.

EP’en består af fire julenumre, der udgives digitalt på hver af de fire søndage i advent. Og lige inden jul bliver de fire sange samlet som en “rigtig” EP, der udkommer på vinyl i et begrænset oplag søndag 20. december 2020.

Trackliste

  1. Christmas, The Magic Is Back

  2. The Year Of The Rat

  3. I'm Dreaming Of A Christmas That Isn't So Extremely White

  4. Merry Christmas